Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach, J. Neukirch, C. Dinkel, I. Karle

15. søndag efter trinitatis, 24.9.2006
Lukas 10, 38-42, Elof Westergaard
(-> www.predigten.uni-goettingen.de)

  1. Jesu svar til Martha, at kun ét er fornødent, er et svar på hendes kritik af søsteren Marie. Jesus er på besøg hos disse to søstre. Martha har travlt med at sørge for Jesus, mens Marie sidder og lytter på ham. Martha er imidlertid ikke tilfreds. Hun skuler. Hun er irriteret og vred. Hun ønsker søsterens hjælp, og til sidste udbryder hun og siger til Jesus: ”Herre er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig.”

  2. Havde Martha forventet, at blive bekræftet i, at hendes irritation var berettiget - så må hun imidlertid blive skuffet. Jesus afviser hendes fordring om, at han skal irettesætte Marie. Han svarer i stedet Martha med ordene: ”Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent”.

  3. Det ene fornødne, hvad er så det? Jo, Jesus tilføjer, at Marie har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende. Det vil umiddelbart sige, at det er Marie, der gør det ene fornødne ved at sætte sig og lytte til Jesus.

  4. Dommen er for en umiddelbar betragtning faldet modsat ud. Den falder nu over Martha. Dommen har flyttet sig: Martha dømmer Marie, og vi dømmer nu Martha.

  5. De to kvinder står med deres handlinger frem som modsætninger, og vi kan spejle os selv i dem. Vort syn på, hvad er vigtigt, kan vi også diskutere ud fra deres forskellige adfærd. Den aktive husmor overfor den mere den passive, men deltagende selskabsdame, tjeneren overfor nyderen. Disse modsætninger kan opstilles på en mangfoldig vis – alt efter, hvem sympatien mest ligger hos, og hvem forståelsen er størst for: Martha eller Marie

  6. At dyrke modsætningen mellem de to søstre, betone og understrege hvilke handlinger der er bedst, kan således vække diskussion, men sådanne diskussioner er imidlertid af sekundær betydning. Hvis vi blot gør en dyd ud af dette modsætningsforhold mellem de to kvinder, gør vi os det for let.

  7. Jesus siger ganske vist: ”Maria har valgt den gode del”, men han siger jo ikke dermed, at Martha har taget den dårlige del ved at handle, som hun gør, da Jesus kommer ind i huset. Det er en fejlslutning at gøre sig en sådan dom. Jesus forholder sig ikke til Marthas aktivitet i huset, men derimod til hendes kritik af og dom over søsteren.

  8. Marthas irritation og vrede over søsteren er ubegrundet. Hun gør sig bekymringer og bliver irriteret uden grund, svarer Jesus. Martha har ikke ret til at sammenligne sin egen indsats, og heraf dømme søsteren. En anden person, en figur i en af Jesus lignelser, træder her frem i erindringen og tydeliggør, hvori Martha fejler ved sin kritik af sin søster. Det er farisæeren, som beder til Gud i templet med ord om alt det gode, han selv har gjort, og som så tilføjer, at han heldigvis ikke er som alle de andre, som f.eks. den tolder, der også står i templet. Under Marthas irritation gemmer sig den samme rethaveriske tiltro til sig selv og sine egne handlinger, som vi finder hos farisæeren i lignelsen. Hun bekymrer sig om noget, hun dybest set ikke skal bekymre sig om. Hun irriteres over noget, som hun ret beset ikke burde irriteres over. Hun mangler den ydmyghed, som gør at hun kan se og har sans for den mangfoldige måde, hvorpå vi mennesker kan være til glæde og gavn for hinanden. Det kan være ved at dække et fint bord, sætte blomster i vaser og tilberede en ret. Det kan være samtalen og ved at lytte. Nærværet kan have mange dragter og udtryksformer. Det kan være såvel tilstede i Marthas som Marias handlinger.

  9. Så lad os ikke ud fra denne beretning hverken dømme den ene eller den anden søster. Lad være med at tænke som Martha: det er da også irriterende, at hun sidder der og gør ingenting. Eller omvendt lad os være med at brokke os over Martha, fordi hun sørger for Jesu velbefindende ved at gå omkring i huset og forberede mad og drikke. Døm ikke, men giv plads til dem begge, plads til mangfoldighed, plads til hver en døbt, med hver vores svaghed og styrke. Det er lettere sagt end gjort, for vi gør det hele tiden, dømmer hinanden, vurderer hinanden og vurderes af hinanden. Men det blik Jesus rettere mod verden, Guds blik, sætter imidlertid alle vore domme i et andet perspektiv, nemlig under Guds dom og nåde. Men kan man så indvende. Nok siger Jesus ikke, at Martha handler forkert, men han siger da, at kun et er fornødent. Hvad betyder så dette med det ene fornødne? Hvad er det ene fornødne?

  10. Hos Brorson i salmen, vi lige har sunget, hører vi: ”Ét fornødent er; det ene/ lær mig, Gud, at kende ret! /Verden kan mig intet tjene,/ skønt den synes fin og let,/ den er kun en byrde, som nager og plager,...” . Det ene fornødne er her det modsatte af verden, af det hernede. Brorson fortsætter: ”Vil du dette ene tage,/ søg det ej på denne jord,/ lad, hvor jordisk er, tilbage,/ søg det oppe,..” Det ene fornødne er altså noget ”oppe” og ”ikke af verden.” Hvad er det for noget snak? Er det verdensforsagelse, himmelfart og pilgrimsfærd, der er det fornødne? Drejer det sig bare om at slippe livet her? Finde lykken hinsides? Nej.! Brorson fortsætter: ”søg det oppe/ søg det, hvor at Guddom og manddom forenet sig finde,/ og hvor al fuldkommenheds fylde er inde,/ dér, dér er det ene nødvendige ret, /dér, dér er min ene, mit alting i ét.” Hos Brorson holdes længslen efter himlen – den er også del af vort håb - i spænd af det, som allerede er givet her, nemlig den ene fornødne, som er den i hvem guddom og manddom har forenet sig. Mere ligefrem sagt: Det er Jesus. Han er det ene fornødne.

  11. Han er det ene fornødne, fordi han giver os del i Guds blik på verden. Dvs. han sætter vore domme i et andet perspektiv. De står ikke blot alene præget af alle vore egne bekymringer, af vor misundelse, jalousi, af vor vrede, dumhed, bestialitet og uforstand. Vi stilles i ham under Guds dom og nåde.

  12. Vi behøver således ikke længere være bekymrede for noget. Han giver os plads og håb om, at vi som Martha og Marie må få del i Guds nærvær og nåde. Som Jesus dengang kom ind i deres landsby og hus, således kommer han stadig med sit ord. I Jesu navn. Amen.

Sognepræst Elof Westergaard
Mariehøj 17
DK-8600 Silkeborg
Tel.: +45 – 86 80 08 15
E-mail: eve@km.dk

 


(zurück zum Seitenanfang)