Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach, Redaktion C. Dinkel und I. Karle

5. søndag efter påske (Rogate), 21.5.2006
Johannes 17, 1-11, Hanne Sander
(-> www.predigten.uni-goettingen.de)


Da min ældste søster som 16-17 årig skulle til København i forbindelse meduddannelse, kan jeg huske den sidste aften inden hun skulle afsted. Detvar i spisestuen hjemme i præsteboligen. Stemningen blev alvorlig og også højtidelig, for der skulle bedes for Inger inden hun nu drog ud i verden.Far bad om, at hun måtte blive bevaret, bevaret i den nye verden, hvor hun skulle være. Der var ret langt fra en lille by i Vendsyssel og til København. Jeg gætter på at mange af jer også kan huske situationer, hvor det var jer, der skulle sende børn ud i verden, og hvor man så stærkt prøver at omfatte sit barn i sine tanker, så det bliver til bøn. I kan også have oplevet den modsatte situation, måske ved et dødsleje, at den døende bad for jer ved afskeden. I afskedssituationen prøver vi i hvert fald gerne at koncentrere det, der er vigtigt og prøver at huske det, vi har haft sammen i håb om, at det må kunne bære videre. I dagens evangelium hørte vi en del af det, der kaldes Jesu afskedstale. Han skal tage afsked med disciplene, og man kan høre, at der kommer en inderlighed ind, da han beder for dem. Bønnen tager sit udgangspunkt tanken om i det evige forhold, der er mellem Faderen og Sønnen og udvikler på en meditativt kredsende, indtrængende måde betydningen af enheden, så det bliver en bøn om, at disciplene må være omfattet af den samme enhed, og ikke alene disciplene, men også alle efter dem, der kommer til tro og får del i det evige liv. Og vi får her en af Johannes formuleringer af, hvad evigt liv er: "dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har udsendt, Jesus Kristus." Et andet sted skriver Johannes: "Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet." Det er som om, der skabes et rum. Bønnen og troen skaber et livsrum midt i verden, der kan beskrives med ord som enhed, fællesskab, kærlighed – mellem Faderen og Sønnen, mellem Gud og mennesker og mellem mennesker indbyrdes. Johannes betoner her, at det rum, der skabes, skabes i vores verden, så vi ikke skal lægge afstand til livet i verden, men leve det i enhed med Gud. Og netop i enhed med Gud kan vi leve vores liv på andre præmisser end dødens, for det at kende Gud og kende ham i Jesus Kristus betyder at erfare Gud som levende nærvær og ikke som død og fraværende. "Jamen", siger vi. Det sagde disciplene formodentlig også, men så huskede de også situationer, hvor de havde set Guds herlighed i Jesus. Igennem hele Johannes evangeliet kan vi følge fortællinger, hvor Gud i Jesu liv bliver nærværende. Det var meget forskellige erfaringen, men Guds herlighed havde skinnet igennem dem: i den glæde, de havde oplevet ved et bryllup i Kana i den sorg, de havde mærket, da en kongelig embedsmands søn var syg i den opgivenhed, der havde holdt en lam fast ved Bethesda dam i den resignation, der ligger i tanken om at ondt gengældes med ondt i beretningen om drengen, der var født blind, og hvor forældrene mente, at det var en straf, de havde fortjent i den vrede og fortvivlelse, de møder hos Martha, da broderen Lazarus er død og endelig i det fællesskab, de havde oplevet ved bespisningen i ørkenen. I alle de forskellige situationer havde de "set Guds herlighed" og genvundet troen på, at livet er godt at leve, og at det er for godt til at gå blind og døv og glædesløs rundt. Jesus havde vist det med sit eget liv og på den måde herliggjort Gud i verden. Han var udsendt og tager nu afsked samtidig med, at han sender disciplene/ menigheden ud for at varetage den opgave han selv har haft. Og der hvor Guds ord lyder i os og igennem os, kan vi ikke længere med sandhed mene, at vi er uden Gud i verden og uden håb i verden, eller at det er ligegyldigt, hvad vi gør med os selv og vores liv. Men igen og igen må vi gøre nadverbønnen til vores:

"Opstandne Herre og Frelser gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden for at vi med alle dine troende må blive et i dig, ligesom du er et med Faderen."

Amen..

Sognepræst Hanne Sander
Prins Valdemarsvej 62
DK-2820 Gentofte
Tel.: +45 39 65 52 72
e-mail: sa@km.dk


(zurück zum Seitenanfang)