Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach

Alle Helgen (24. søndag efter trinitatis), 6.11.2005
Matthæus 5,1-12, Elof Westergaard
(-> www.predigten.uni-goettingen.de)


Når Jeg sidder bag min rude,
Sløret af sneen og utydelig
Ser jeg min elskede derude
Gå forbi...forbi...forbi...

Over mig har sorgen lagt sit slør
Et væsen mindre her i verden,
Men himlen har en engel mer end før.

Når jeg sidder bag min rude,
Sløret af sneen og utydelig,
Tror jeg at se min elskede derude,
Men hun går ikke....... ikke mer forbi....”

Dette digt er af den portugisiske digter Fernando Pessoa. Det er skrevet i maj 1902. Han var da ikke mere end 13 år gammel. Men han havde allerede mistet sin far. Denne var død af tuberkulose. Og en lillebror havde han også mistet.
Det er et digt om savn og sorg.Digtets ”jeg” sidder bag vinduet i snevejret. Det er koldt udenfor. Den faldende sne´s og sorgens slør lægger sig sammen. Og i dette hvide slør synes han så at se sin elskede, den han har mistet, gå forbi udenfor. Han ved imidlertid godt, hvad er digtets slutord: ”Men hun går ikke .... ikke mer forbi.”

Pessoa skrev digtet i maj måned, under træernes blomstring, men digtet taler om vinter.
For når vi taler om døden og om det, vi har mistet, så bliver det hurtigt mørkt eller kold, og ofte sort eller ishvidt. Mørkt, fordi jorden er mørk og døden sætter os i sin skygge. Koldt, fordi døden skaber afstand, rammer os og skader os og giver brud. Hvidt eller sort, fordi sneen og jorden, de er fælles om at dække til. Døden gør dagligdag og nærvær til fortid og minde. Sort eller Hvid er døden. Sort og hvidt er altså ikke blot modsætninger. De ligner langt mere hinanden.

Døden river græsset op, og dækker det, som levede til med jord. Den ligner natten, når den sluger havet og horisonten. Ja, sådan den er som sneen, der skjuler jordens rødmen og lægger sit slør over verden.

Når jeg sidder bag min rude,
Sløret af sneen og utydelig,
Tror jeg at se min elskede derude,
Men hun går ikke....... ikke mer forbi....”.

Sneens slør er her sorgens og savnets udtryk. Og de to sorgen og savnet lægger netop et slør hen over vore øjne og sind. Man tror måske et øjeblik at se som digteren, - at det hele blot er en ond drøm – at hun eller han er der alligevel - men ens hjerte ved det godt, at sådan er det ikke – ikke længere.

Der er et lys, som er slukket, og der sættes grænser for hvad vores øjne nu får at se og vore hænder lov til at nå.

I indledningen til Bjergprædiken sidder Jesus så der på bjerget, med en folkeskare deriblandt disciplene omkring sig. Og han skal tale til dem om buddene, om kærlighed og dom.
Han skal tage udgangspunkt i de bud, de kender, og han skal skærpe deres indhold: ”I skal ikke kun elske jeres venner, men også jeres fjender. I skal vende den anden kind til. I bryder allerede buddet om ikke at slå ihjel, når I bliver vred på hinanden. Døm ikke! Tag bjælken ud af dit eget øje, før du ser splinten i andres”. Og Jesus har meget mere, han skal have sagt. Men indledningsvist kommer disse saligprisninger, som vi lige har hørt. Salige er.....
Her taler Jesus til hvert et skrøbeligt menneske; til den fattige, den sagtmodige, den sultende, den barmhjertige, den rene af hjertet, den, der stifter fred, den der forfølges og så er der også ord til den, som sørger. Jesus siger: ”Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.”

Hvad Jesus vil sige med disse ord, er ikke at sorgen i sig selv gør salig. Den gør ingen lykkelig. Vi ville, hvis vi kunne vælge, heller slippe fri af dens tag i os.
Vel er der glæden ved at mindes, taknemmeligheden over erindringer og minderne om livet som delt. De findes.
Og disse er der også al god grund til at bære med. Men når Jesus siger: ”Salige er de, der sørger, for de skal trøstes”. Så vil han sige: vi undgår ikke i vort liv trængsler, død og pine, de findes, men det gør trøsten og håbet også. Og det lige her og det i al tid frem for. De gives i Gud. Hans evighed rækker ind i vor skrøbelighed.

Ofte ved begravelser her i kirken hører vi et par vers fra profeten Esajas. Jeg læser dem altid fra den gamle oversættelse, fordi den netop i dette tilfælde ejer så langt stærkere en poetisk kraft. Ordene lyder:”Ej mere skal solen være dit lys, eller månen skinne for dig;
Herren skal være dit lys for evigt, din Gud skal være din herlighed. Din sol skal ej tage af; thi Herren skal være dit lys for evigt, dine sørgedage har ende.”

Profeten Esajas taler her om lys overfor det mørke, som vi i vort liv uundgåeligt stilles i. Lys overfor det øde og den tomhed, som døden efterlader vort sind i.Vort livslys brænder kun en tid, solens og månens lys deler vi kun en tid, men så er vi ved Guds nåde sat i et lys. Det lys Gud møder os med. Det lys, som findes i Jesus, og det håb, som gives i ham, hans handlinger og død, hans ord og opstandelse.

Dette lys gives vi del allerede ved dåben: I hører mig til, siger Gud til os ved døbefonten. Og han lyser også allerede her sin velsignelse over vort liv. Den velsignelse, som også møder os ved nadverbordet, og som møder os hver gang vi samles til kirke.

Dette lys, Gud lader skinne over os, gør, at vi tillidsfuldt skal høre linien midt i Pessoas digt:

Når Jeg sidder bag min rude,
Sløret af sneen og utydelig
Ser jeg min elskede derude
Gå forbi...forbi...forbi...

Over mig har sorgen lagt sit slør
Et væsen mindre her i verden,
Men himlen har en engel mer end før.

”Over mig har sorgen lagt sit slør: - Et væsen mindre her i verden, Men himlen har en engel mer end før.” Disse ord lyser op midt i digtets ellers sørgmodige tone. Og vi skal høre disse ord netop i lyset af Jesu opstandelse og håbet om evigt liv hos Gud. Vi ikke hvordan? Hvornår, og vi får intet bevis ? Døden betyder et væsen mindre her i verden, men i Gud har døden og mørket, intetheden og glemselen, den bøjede nakke og den flakkende blik ikke magten. Døden er ikke kun et evigt fald. I Jesus vi løftes.

Gud! I din nåde og kærlighed. Giv os at mørkets og sneens slør må vige, for din sols klare og evig lys, så savnet lindres og livet grønnes. Guds fred med de døde. Guds fred med os alle. I Jesu navn. Amen.

Sognepræst Elof Westergaard
Mariehøjvej 17
DK-8600 Silkeborg
Tel. +45 86 80 19 27
E-mail: eve@km.dk


(zurück zum Seitenanfang)