Göttinger Predigten im Internet

Ingen huller i danskernes uvidenhed om kristendommen

Kun hver fjerde dansker ved, hvorfor vi fejrer Palmesøndag. Og kun hver femte dansker ved, hvad der skete Skærtorsdag. Det er resultatet af en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende. Måske er det rigtigt, hvad daværende hofmarskal Hans Sølvhøj en gang sagde: ”Der er næsten ingen huller i danskernes uvidenhed om kristendommen”.

Kløft mellem kirke og folk. Danmark er et kristent land

Det kalder naturligvis på en indsats fra folkekirkens side. Men det afslører tilsyneladende også en kløft imellem kirken og folket. På den ene side er der ingen tvivl om, at Danmark er et kristent land forstået på den måde, at kristne værdier og kristen tankegang gennemsyrer vor lovgivning, vort sprog, vor kunst og kultur. Grundloven, som står over alle andre love i dette land, siger det sådan: ”Den evangelisk lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten”.

Men vor fremtid er truet hvis vi mister kendskabet

Men på den anden side er vor fremtid som et kristent folk alvorligt truet, hvis danskerne simpelthen mister forståelsen for og kendskabet til de mest centrale dele af det kristne budskab. Så er vi nemlig også et let bytte for andre religioner, der kommer til vort gamle kristne land.

Det unikke: Hvorfor gør kristendommen en forskel?

Derfor er det så vigtigt, at vi besinder os på, hvad det unikke, det særlige egentlig er i kristendommen. Hvad er det, der gør, at den kristne om Jesus kan sige, at han ”Vejen og sandheden livet” og at ”ingen kommer til faderen uden ved ham”? Eller sagt på en anden måde: Hvad ville vi egentlig savne, hvis ikke kristendommen var her? Hvorfor gør kristendommen en forskel i det danske folk?

Dagens evangelium: En ødsel handling

Evangeliet til i dag, Palmesøndag, giver os en del af svaret. Vi hører om en tilsyneladende ødsel og unødvendig handling. En kvinde, der ifølge traditionen kunne være Maria Magdalene, salver Jesu hoved med en meget kostbar salve. Dens pris på 300 denarer svarer næsten til en årsløn for en arbejder. Daglønnen dengang var normal en denar. Det er klart at dette svimlende pengeforbrug gør folk oprørte.

Kærlig ødselhed

Men hun salvede Jesus til hans begravelse. Og hele verden skal høre om det hun gjorde, siger Jesus. Og den profeti gik også i opfyldelse. I dag hører vi og tusinder andre om det, hun gjorde. Det, som denne kvinde lærer os om Gud er, at han aldrig bliver træt af at give. At han har en kærlig ødselhed.

Træernes frugter

Om nogle uger springer de første træer ud. Bøgen om godt en måned. De krogede, brune og grå grene bliver dækket af smukt, lysegrønt løv. Og hen på sommeren står de med blomster der siden bliver til frugter. Frugterne spredes ud over landskabet. Millioner af frø lægges i jorden, men kun ganske få promille af disse frø får lov at spire og selv blive til træer. Og det gentager sig år efter år.

Alle andre steder skal vi være kompetente

Så kærlig ødsel er Gud. Og det er netop det enestående. Det, der gør en forskel. Det, vi ville savne hvis ikke kristendommen var her iblandt os. Alle andre steder i dette land skal vi kvalificere os, uddanne os, hente erfaring for at få det, som synes at være tidens modebegreb: Kompetence. Igen og igen hører vi at vi skal udvikle vore kompetencer, og erkende, hvilke kompetencer, som udmærker os o forhold alle de andre. Ja, vi taler endog om ”det kompetente barn”.

Evangeliet taler ikke om kompetencer, men om kærlig ødselhed

Evangeliet taler ikke om kompetencer. Evangeliet taler ikke om alt det, vi skal gøre. Evangeliet taler om det, kvinden viser i dagens evangelium over for Jesus. Kærlig ødselhed. Det er hvad evangeliet til i dag, Palmesøndag handler om.

Påsken som Guds kærlige ødselhed

Kærlig ødselhed. Er det ikke hvad Påsken egentlig fortæller os? Vi begynder i dag på den stille uge. Endnu engang skal vi høre om den aften, Jesus indstiftede nadveren skærtorsdag, den lange fredag da han døde på korset. Og den vidunderlige morgenstund, da han opstod fra døde. Det er kristentroens hoveddage. Det er selve kernen i alt, hvad der kan kaldes kristendom. Det er kirkens største fest, vi står overfor. Og ved indgangen til denne fest hører vi om Guds kærlige ødselhed.

Mismod: med hvilken ret kalder du dig kristen? Luther 1. bud.

Vi kender alle kender til det mismod, som kan gribe os, når vi tænker på vort forhold til Gud. Med hvilken ret kalder du dig et kristent menneske, spørger vi? “Gud kalder man en, fra hvem man venter alt, og til hvem man i al nød tager sin tilflugt; det at have en Gud er altså ikke andet end af hjertet at stole og tro på ham. Er troen og tilliden oprigtig, da er din Gud ret, men er troen og tilliden falsk og urigtig, da har du ikke den rette Gud; thi tro og Gud hører sammen. Sådan siger Martin Luther i sin store katekismus.

Gud er måske ikke nr. 1, men vi kan alligevel ikke slippe ham

Venter vi alt fra Gud? Tager vi vor tilflugt til Gud i al vor nød? Er vor tro på Gud oprigtig? De spørgsmål skaber mismod fordi vi godt ved hvad svaret er. Gud er ikke altid nr. 1 i vort liv. Alt for ofte hersker vi over livet som var det vor egen ejendom. Og alligevel kan vi midt i det hele ikke komme bort fra Gud. Vi kan ikke slippe ham. For uden ham føler vi os frysende ensomme, overladt til os selv og vor egen skæbne.

Jeg ville gerne tro, men jeg kan ikke

"Jeg ville så gerne tro på Gud, men jeg kan ikke. Når jeg beder til Gud håber jeg at mærke et varmt hjerte og et lyttende øre hos Gud. Men der er kun tomhed. Når jeg går til alters håber jeg at føle stærkt Guds nærhed. Men der sker intet. Jeg rejser mig lige så ene og frysende som da jeg knælede ned. Når jeg venter omsorg, kærlighed og forståelse fra menigheden, fra dem, der tror på ham, så møder jeg oftest selvtilstrækkelighed, hårdhed og kulde."

Vi kan føle os forbandet

Sådan kan vi føle, og vi tror at vi står helt alene med de tanker. Ja, vi kan føle os forbandet og udelukket fra Gud fordi vi har de tanker. Men det er hverken forbandelse ellert udelukkelse fra Gud. Det er troens anfægtelse, som ethvert menneske kender til. Derfor vil Palmesøndag og Påskens gudstjenester fortælle os noget meget enkelt, noget meget livsnært og noget meget enestående:

Stol på Gud. Bliv ikke træt

Stol på Gud. Bliv ikke træt. For han svigter ikke. Han har i kærlig ødselhed overøst dig med gode gaver. Ja, han sendte sin egen søn for at vi kunne høre og se og tro. Derfor har vi også i dag hørt epistlen fra Filipperbrevet om Jesus Kristus, der var hos Gud, sad ved hans højre side, men forlod sin himmel for at gå til os på jorden. Da han i fremtræden fandtes som et menneske ydmygede sig selv og blev lydig til døden, ja døden på et kors. Kærlig ødselhed. Det er hvad evangeliet handler om.

Vi kan kun tro når vi opgiver selv at ville

Tro kræver ikke kompetence. Vi kan kun tro, når vi opgiver selv at ville tro. Vi får først troen, når vi med vore tomme hænder kommer til Kristus og erkender, at kun hos ham finder vi tilgivelse og fred. Ikke fordi vi har fortjent det, men fordi han elsker os sådan som vi er med sin kærlige ødselhed.

En lille drengs falden i søvn

En lille dreng havde sat sig for at han ville opleve det øjeblik, da han faldt i søvn om aftenen. Men det lykkedes ham ikke. Ønsket om at opleve det øjeblik holdt ham vågen. Og han faldt først i søvn, når han slap tømmerne selv. Sådan er det også med troen. Vi skal slippe tømmerne og lade stå til. Søge Gud i hans ord, i dåben og i nadveren. Stole på hans tilgivelse. Når vi glemmer vor egen vilje, og lægger os ind under Guds vilje, kan det ske, at vi uforklarligt føler i vort sind: Gud er. Og han vil have med mig at gøre. Amen.

Biskop Karsten Nissen
Domkirkestræde 1
DK-8800 Viborg
Tel.: ++ 45 - 86 62 09 11
E-mail: kn@km.dk