Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach, Redaktion: R. Schmidt-Rost

19. Sonntag nach Trinitatis, 26. Oktober 2003
Markus 2, 1-12, Hanne Sander
(-> zu den aktuellen Predigten / www.predigten.uni-goettingen.de)


Kan man tro på andres vegne ? Kan andres tillid bære et andet menneske ?

Ja, åbenbart, hvis man skal tro Markus fortælling her om helbredelsen af den lamme. I beretningen her hører vi om en lam, der bogstavelig talt bliver båret af fire venner. Hvis vi skriver lidt videre på historien kan man godt forestille sig, at den lamme længst havde mistet troen på, at han skulle kunne blive rask og komme til at gå igen. Måske havde han affundet sig sin skæbne og set i øjnene, hvordan hans handicap begrænsede hans livsrum, men han havde måske alligevel udviklet sans for det som stadig var muligt. Måske var han groet helt ind i vrede og forurettethed over, at han ikke kunne have liv som de fleste og var blevet bitter og resigneret.

I beretningen er det i hvert fald tydeligt, at det er de fire venner, der tror på, at forandring er mulig – og derfor gør de sig al den umage de gør for at få den lamme hen til Jesus. De har hørt, at Jesus har hjulpet mange, og den tillid de har bruger de nu sammen med al deres opfindsomhed, så det rent faktisk lykkes dem, at få den lamme helt tæt på Jesus.

Hvor manden selv havde givet op er vennerne i deres tillidsfuldhed både pågående og beslutsomme og opfindsomme, og vi kan se, at det er muligt at blive hjulpet på vej til nyt og forandret liv. Vennerne er med deres tillid med til at slå bro over det svælg af opgivenhed og resignation, der er mellem manden og tilværelsen, dvs.Gud. Og Jesus slår bro fra den anden side ved at sige: Søn, dine synder tilgives dig. Synd har sprogligt noget at gøre med sund forstået som svælg. Der er helt klart kommet en adskillelse eller en blokering ind mellem manden og det guddommelige liv, som han nu møder i Jesus.

Og sådan som vi de seneste år har hentet (glemt) viden frem om den nære forbindelse mellem det fysiske og det psykiske, mellem vores sind og vores krop – så er eksemplet her med den lamme mand jo virkelig til at tage og føle på.

Mange vil have egne erfaringer med blokeringer i forhold andre mennesker, der gør os stive og kejtede, når vi er sammen med dem. Alt det, der kan komme imellem mennesker af misforståelser, skyld og anklager og bebrejdelser spærrer vejen til den anden og sætter sig gerne i kroppen som ubevægelighed og stivhed.

Og så knugende forhold mellem mennesker kan være – så lykkeligt kan det være at gøre erfaringer med det liv, der strømmer frit og i levende udveksling.

Og hvad der gælder mellem mennesker gælder i dybere forstand mellem Gud og menneske. Der kan også være et uoverstigeligt svælg, så vi lammes, så vi ikke kan bevæges af det guddommelige, af forandringens mulighed.

Jamen, er det måske ikke med god grund, at det kan knibe med at have tillid til tilværelsen, kan der godt være nogle af jer, der vil sige.

Ikke mindst i der her år, hvor vi så voldsomt har oplevet vilkårlig lidelse og død, hvor fred og retfærdighed (igen) synes at komme til kort overfor uretfærdighed og krig. Hvor frygt kan lamme både enkeltmennesker og samfundssystemer.Hvordan kan man da have tillid ? –Hvad skal man tro?

Nej, det er jo rigtigt. Men de afgrunde af mistillid og mistro, der bliver gravet i er virkelig afgrunde, hvor mennesker går til grunde. Det betyder, at vi lukker os selv inde og andre ude, det betyder mere krig, mere død.

For livets skyld er vi nødt til at have tillid. Der er rent faktisk ikke noget alternativ, der ikke fører til død.

Jamen er det er da umuligt, siger vi så. Det sagde den lamme mand formodentlig også. Men vennerne hankede op i ham og de blev bekræftet i deres forventning til tilværelsen.

Og manden, der var blevet helbredt – ja gennem ham strømmer ikke bare livet, så han igen kan bære – sin seng og ansvar for eget liv – men der hvor han kom, bar han også fornyet glæde og mod med.

For om han ville det eller ej – så bar han håb og tiltro rundt til mennesker, der havde kendt ham som lam – sådan at de ikke kunne andet end at sige Gud tak for ham – og frimodigheden og tilliden kom til at fylde lidt mere hos alle dem, der så ham – og siden hos dem, der hørte historien.

Amen.

Pfarrerin Hanne Sander
Prins Valdemarsvej 62
DK-2820 Gentofte
Tel.: 39 65 52 72
e-mail: sa@km.dk


(zurück zum Seitenanfang)