Prædiken over Grundtvigs salme:

128 i den Danske Salmebog:

1 Fuglen har rede, og ræven har grav,
sneglen bær' huset på ryggen,
stodderen han har kun pose og stav,
leder om lejet og lykken;
så går vor Herre med nådens ord
husvild og fattig omkring på jord.

2 Dengang vor Herre gik synlig omkring,
kaldte på alle de trætte:
Kommer og slår om Guds nåde en ring,
da får I hvilen den rette!
utak han fik mod al ret og skel,
til han på korset blev pint ihjel.

3 Men hvor han banker på port og på dør,
altid med ordets guldhammer,
der kommer glæde, som aldrig kom før,
ind i de mildes lønkammer;
der går til hjerte med englelyd
nåden og freden med Himlens fryd.

4 Fuglen har rede, og ræven har grav,
sneglen bær' huset på ryggen;
verdsligt vor Herre har intet deraf,
han har dog livet og lykken,
deler dem ærlig med hver, som tror:
Å nden og livet er i hans ord.

Luk 9,58.
N. F. S. Grundtvig 1856.
Melodie: Th. Laub. 1921.

Den samme N.F.S. Grundtvig, som har digtet om, at fuglen har rede og ræven har grav, har i et læredigt om bibel og bibelbrug henvist præsterne til at de æde bibelen, ligesom Johannes i Åbenbaringsbogen får besked om at æde den lille bog, som englen i kapitel 10 bringer. Den der gør sådan er ikke ekseget, men bliver profet og seer.

Sådan er det Grundtvig selv prædiker og sådan er det han bruger bibelen i salmerne. Han har taget den til sig; den er blevet kød af hans kød og blod af hans blod, og han taler bibelsk videre ud af den bibelske næring, han har fået.

Sådan gør han også med Jesusordene om rævene, der har huler og fuglene der har reder, til forskel fra Mennskesønnen der ikke har det hvortil han kan hælde sit hoved. Han interesserer sig i sin bibelhistoriske sang ikke for korrekt bibeleksegese, men for bibelsk at give videre hvad han bibelsk har taget til sig.

Derfor tager han heller ikke i betænkning at gøre en fest ud af de ord om menneskesønnens vilkår, som hos Lukas klinger strengt. Vel, modstillingen mellem ræve og fugle - og sneglene som føjes til – og Vor Herre, den får lov at blive stående. Det bliver heller ikke skjult, at den løn Vor Herre fik fra dem, der havde magten, var at han blev pint ihjel på et kors. Men meget mere fylder i denne salmeprædiken den glæde, som Vor Herre bragte med Nådens Ord, som han gik omkring med.

Lad være, at de, der havde magten, var ivrige for, at den forestilling om, at hus og ejendom ikke er det vigtigste, ikke skulle brede sig og underminere den magt og indflydelse, der følger med ejendom. Det bliver ikke glemt. Men salmen synger meget mere om dem, der blev glade for at høre indbydelsen til at slå kreds om Guds nåde og hvile i den. Det står der ikke meget om på dette sted hos Lukas, men når vi synger med på denne sang, bliver vi mindet om, at det selvfølgelig er forudsætningen.

Det er, fordi der er godt at være, hvor Vor Herre er, at man kan lære, at livet og lykken ikke er hus og ejendom.

Sådan drejer Grundtvig omkring på Lukas’ tema. Det er ikke den asketiske strenghed, der står tilbage, når vi har sunget til ende, men det er nåden og livet og lykken. Er det en mildnelse af evangeliet, og er det snyd? Eller er det snarere sådan, askesen ser ud indefra? Det sidste er der vidnesbyrd nok om hos dem der har prøvet det.

Vi har et folkeeventyr om den lykkelige uden skjorte:
En konge var syg, og fik at vide at han kunne blive rask hvis han kunne få lov at blive klædt i en lykkelig mands skjorte. Han sendte sine tjenere ud i øst og vest og nord og syd for at finde en lykkelig mand og købe hans skjorte. Men hvor de end fandt mennesker, der så ud til at være lykkelige, viste det sig dog altid, at der var et eller andet i vejen, så de ikke var rigtlig lykkelige alligevel. Til sidst fandt den sidste tjener, da alle ellers havde opgivet, og også han selv mismodigt var på vej hjem med det bedrøvelige budskab til sin konge, en skovhugger. Det var let at se at han var fattig, men han syntes fuldstændig fornøjet. Tjeneren spurgte ham ud alt, om kone og børn og om arbejde, men han kunne ikke finde den mindste sprække i mandens lykke. Så bad han, om han kunne købe hans skjorte. Det kunne han ikke. Det var ikke viljen, der manglede, men skjorten. Han havde ingen.

Det et folkeeventyrets måde at gengive evangeliet på. Hvor Guds nåde skinner, ses det ikke, at skjorten mangler. Det er samfundsomstyrtende at høre på for dem, der tror at lykken består i mange skjorter, hvad enten det er fordi de allerede har mange, eller fordi de gerne vil have det. Men det er godt at høre på i de mildes lønkammer.

Det lyder for letkøbt, vil mange sige. Med sådan et system kan verden jo ikke bestå. Nej, såmænd, men mere og mere tyder på, at den heller ikke kan bestå med det system, magthaverne bruger nu.

Rektor Niels Thomsen
Ø sterende 8, Ballum
DK-6261 Bredebro
Tel.: ++ 45 - 74 71 64 01
e-mail: Niels_Thomsen@get2net.dk