Göttinger Predigten im Internet
hg. von U. Nembach, Redaktion: R. Schmidt-Rost

1. Weihnachtstag, 25. Dezember 2002
Lukas 2, 1-14, Asta Gyldenkærne (Dänemark)
(-> zu den aktuellen Predigten / www.predigten.uni-goettingen.de)

Da Guds Søn kom til verden anførte evangelisten Lukas omhyggeligt, hvornår det skete. "Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden", skrev han. Dermed fortalte Lukas, at Guds historie er nært forbundet med menneskers historie, ja, at de to historier smelter sammen. Men Lukas fortalte også noget mere, for han fik med sit evangelium vist, at den magtfulde kejser i Rom ikke længere skulle være omdrejningspunkt for historiens gang i det romerske rige. Omdrejningspunktet var nu et andet. Der var kommet noget nyt til, sagde Lukas, og derfor fortalte han, hvordan verdensmagtens historie blev trængt i baggrunden af kærlighedens historie. Og Lukas tillod sig endda at indbygge den ironi i sin fortælling, at den mægtige kejser Augustus, verdensherskeren, der af sine undersåtter blev tilbedt som en gud, og som havde indlemmet store landområder og folkeslag i sit rige, ja, han var kun en tidsangivelse i den egentlige historie. Den som Lukas ville fortælle.

Lukas stillede således magtens historie over for kærlighedens historie. Det var kejser Augustus med den velorganiserede hær over for et nyfødt, afmægtigt barn i den fjerne provins Judæa. Men Lukas fik på sin vis ret, Augustus´ historie forsvandt ud i glemslen, ganske vist står der stadig søjler og triumfbuer efter ham og de sejre, hans hære bragte ham. Men for eftertiden svandt han ind til noget, der kun står omtalt i historiebøgerne.

Men kærlighedens historie varede ved, den viste sig at være mere sejlivet end som så, og den satte sit præg på eftertiden, den blev en del af vor tankegang.

December måned er en travl tid, der er meget, der skal nås. Det kræver store dele af et barns vågne tid og opmærksomhed alene at følge med i alt det, der bliver vist i fjernsynet af julekalendere og julefilm, og imens kaster de voksne sig ud i julehandlen, julefrokosterne og i alle juleforberedelserne og alt det andet, der fylder kalenderen her op til jul. Hvert år river de fleste af os således det meste af en måned ud af kalenderen alene for at forberede og fejre julen. Det burde være tankevækkende i sig selv, at julen fylder så meget i vores bevidsthed. For hvad skal det dog til for ? Det betyder da også, at der hvert eneste år er bekymrede røster fremme med udtalelser om, at nu er alt det med julen endegyldigt druknet i gaveræs, forloren hygge og stress. For hvor meget betyder julen dybest set for os, hvilken værdi tillægger vi den ? Ud over de nærved 10 mia. kr. som danskerne efter sigende vil bruge på den i år ? For nogle år siden blandede Nikolaj Cederholm, der var tilknyttet teatret Dr. Dante og som har stået for den væsentligste fornyelse indenfor dansk teater i de seneste år, sig i denne diskussion ved at hævde, at julen for de fleste danskere er en langt større fest, end de fleste af os vil være ved. Det kan meget vel være, at danskerne ikke har noget omfattende kendskab eller noget særligt intenst forhold til kristendommen, men julen er suverænt danskernes største fest, hvor vi foretager os underlige traditionelle ting med storslået symbolværdi : "Vi fletter hjerter ind i hinanden og hænger dem op. Vi sætter en stjerne i toppen af et træ. Vi tager vores familie i hænderne og går rundt og synger om frelse, tilgivelse og glæde over livet og det, der er værre". Så vidt Nikolaj Cederholm. Og så kunne man jo give sig til at undre sig over, hvorfor det nu er sådan.

Den forklaring, Nikolaj Cederholm giver, og deri mener jeg, at han har ret, det er, at vi i en sådan grad er blevet grebet af julens fortælling, af kærlighedens historie, at vi har vanskeligt ved at forstå os selv uden den. Den er så grundlæggende for os, hævder han, at vi ikke ville forstå noget så simpelt som en almindelig, amerikansk film, hvis ikke det var, fordi vi kender og har levet os ind i den kristne historie. For i sådanne film bliver der netop gjort brug af historien om kærlighedens og det godes sejr over de onde og livsødelæggende magter.

"Julen er ", slutter Nikolaj Cederholm med at sige, "frem for alt den højtid, hvor vi fejrer, at kærligheden er til i verden. Den fødes som et barn, og kærligheden tager mod alle odds kampen op mod de kræfter, der truer med at lægge livet øde. Derfor er der ikke kun hyggelige og sentimentale grunde til, at vi fejrer jul. Vi fejrer den også, fordi kærlighedens historie har fået sin egen magt over os. Den har sat sit præg på os, på vor selvopfatttelse og på vort forhold til medmennesket".

Det er sikkert sandt, men man kunne også indvende, at ét er historien, noget andet er, at kærligheden selv, at den har alt for trange kår i en verden, hvor magten altid vil gøre sig truende og bred, og hvor menneskelig håbløshed ofte synes at vokse indtil selvopgivelse. Modsætningen mellem verdensmagten og barnet i krybben er da menneskeligt set ligeså håbløs, som den tager sig ud. Det ender da også i evangelierne med et forræderi, et knusende nederlag og i bitter fortvivlelse langfredag. Men juleevangeliet fortæller jo med beretningen om Maria, Josef og barnet i stalden i Betlehem, og med hele opbuddet af engle og fattige hyrder på marken sin del af kærlighedens historie om, at netop dér, hvor håbløsheden er størst; dér hvor der menneskeligt set intet er at vente på, andet end magten, der lægger livet øde, netop dér er det, at Gud taler ind i vore hjerter om sin kærlighed, som ingen umenneskelig verdensmagt kan gøre det af med, fordi den er Guds, ja, den er Gud selv.

Derfor var det, at Lukas kunne skrive en ny historie, og at vi kan gøre denne historie til vores. For med det, der skete julenat i en ellers af magten og æren overset hverdagsbegivenhed, da begynder den nye historie, den egentlige historie ifølge Lukas, og det er ikke magtens historie, det er kærlighedens. Det er den guddommelige historie om et lys, der bliver tændt. Et lys hvormed, der bliver sat et håb og født en glæde ind i ethvert - menneskeligt set - håbløst liv, ind i en til magten fortabt verden. Det er vor glæde, det er julens glæde. Det er den glædelige historie, vi alle har del i - og det er vel nok værd at fejre.

Glædelig jul

Asta Gyldenkærne
Skoven
DK-Jærgerspris
Tel: ++ 45 - 47 53 00 33
E-mail: agy@km.dk


(zurück zum Seitenanfang)